DigitaltMuseum

halsring

Kule (knopp) tilhørende kulehalsring i kobberlegering. Antatt støpt som et skall av kopperlegering rundt en kjerne av leire eller annet materiale. Liknende dekor som endekuler på halsring fra Hammerstad i Stange (C37935), og tilnærmet lik fig. 10 i Sahlström 1948. Omtrent to tredeler av kulen er inntakt, resterende del ser ut til å være brutt av. Flat bunn med spor etter innfesting av halsringen. Ellers kuppelformet med dekor i La Tène-stil på overflaten. Dekoren består av dråpeformet relieff med en punktsirkel i den tykkeste delen. Bladformen er lent ned mot høyre. To bladformer er tydelig synlige, mens en tredje er nesten helt slitt bort. Bladformene omkranser kulen og danner et triskelmotiv på kulens glatte overside. Et lignende funn, C61242, ble gjort ved metallsøk i forbindelse med registreringen på id 223273, om lag 250 øst for omtrentlig funnsted for unr. 1. Mål: H: 1,3 cm. Diam: 2,1 cm. Vekt: 12,5 gram.

Søkke

Ett søkke, alternativt ett vevlodd, av kleberstein. Halvmåneformet. Klare spor etter tilskjæring. Har tre gjennomgående hull, på flatsidene. der to er like (0,8 cm/d) og ett noe mindre (0,4-0,6 cm/d). Med svidd overflate/fastbrent materiale på den ene flatsiden og noe på den rette kortsiden. Detaljinformasjon (fra konserveringen): "Halvmåneformet søkke i kleberstein med 3 huller plasseret i en trekant, 2 huller langs den lige kant af halvmånen og det tredje mode toppen af den runde kant. Steinen har en letter forvitret overflade på den ene side, og på den anden side er der et større område, hvor der sider noget forkullet materiale fast. Genstanden har en samlet vægt på 163 g, en længde på 8,3 cm, en brede på 5,35 cm og en højde på 2,35 cm." Fnr. 201155

brent leire

Prøve, brent og sintret leire. Den største veier 317 gram og biten har tydelig spor av flettverk eller staur. Denne kan ha inngått i en veggkonstruksjon. Mulig leirklining. Prøven er analysert av Heimdal-archaeometry, og av Hartmut Kutzke, SciCult, KHM, UiO. Deler av prøven forbrukt ved analyse.

tyngde

Tyngde av brent leire. Halvparten av et vevlodd i oransjebrun brent leire er bevart.

kar

Ett bukskår fra dekorert spannformet kar av keramikk. Fin til middels grov magring, antagelig bestående av kleber, og brungrått gods. Stedvis matskorpe, synlig som et sort belegg, på inn- og ytterside. Dekoren består av to parallelle buede linjer med to rader med prikker mellom hver linje; totalt er det bevart ni prikker. Tilnærmet vinkelrett på den øverste linjen, strekker en tredje linje seg i bue oppover. Prikker mellom parallelle buede linjer har ingen kjente paralleller, men buede linjer som springer fra andre buede linjer kjennes fra andre spannformete kar, f.eks. Kristoffersen og Magnus 2010, pl. 4, nr. 58, pl. 13, nr. 214, pl. 15, nr. 228, 242).

vektlodd

Leirkar

1,8 x 3 cm stort skår. 0,4 cm tykt. Oransje gods med rester etter lys glasur. Dekorert med rullestempel. Rester etter 5 parallelle linjer med små rektangler. Importert kar, trolig fra England.

slipeplate

Nye Fund fra Værkstedpladsen paa Nøstvet i Aas (se Aarsb. 1879 S. 192 No. 106. 1880 S. 206 No. 151. 1881 S. 137 No. 41 Og S. 150 No. 107 ). I 1882 er herfra indkommet 84 Øxer (Kiler) af de før kjendte Former, 40 pladeformede Slibestene af Sandsten (af begge Slags, især det sidste, de fleste Exemplarer blot Fragmenter) og endel Flintaffald, hvoriblandt adskillige Stykker med Skraber-Eg og nogle ildskjørnede Stykker. Saadanne Sager skulle paa dette Sted ikke blot findes ovenpaa Auren, men ogsaa noget ned i denne, indtil 6-8 Tommer.

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).

øks

Et stort og mærkeligt Værkstedfund fra Stenalderen fra Pladsen Sjøskogen under Nøstvet i Nordby Sogn, Aas Pgd., Akershus Amt. Fundet er gjort ved Rydningsarbeide i et lidet mod Syd vendende Bakkeheld, omgivet af Aaser paa de tre andre Sider. Jordstykket er omtr. 100 Alen langt og 50 Al. bredt, og ligger 3-400 Alen fra det lille Vand Pollen. Af dette Stykke er af Husmanden paa Pladsen hidtil opdyrket en Strækning af noget over 1/4 Maal. Herved fandt han hist og her en stor Mængde raat arbeidede Stenkiler af forskjellige Stenarter (Kalksten, Lerskifer og Sandsten), nogle Stenstykker med Spor af Bearbeidelse, der dels kunne have været Emner til lignende Kiler, dels maaske færdige Redskaber af anden Art (et Par se ud til at kunne have været raa Hugvaaben, brugte uden paasat Skaft), Fragmenter af flade Slibestene, af Sandsten, af Form som den fig. 3 afbildede og af meget forskjellig Størrelse, samt en stor Mængde smaa Flintskjerver. Sagerne laa spredte, sjelden saa mange som 3 Kiler sammen, dels lige under Torven, dels indtil 6 Tommer nede i Auren. Heraf er indkommet til Samlingen Prøver af Flinten, hvoraf kun eet Stykke, der har Skraber-Eg, viser Tildannelse til noget bestemt Brug, Stykker af henved 20 forskjellige Slibestene, der næsten alle kun have været benyttede til Slibning paa den ene Side, og omtrent 100 Kiler, hvoraf dog mange ere ufuldstændige og de fleste stærkt forvitrede. Af Kilerne have de fleste den Form, som det afbildede Exemplar fig. 2 viser, det vil sige, trekantet Tversnit, der undertiden mere nærmer sig til en halv Oval, og Eggen plan paa den ene Side og stærkt konvex paa den anden. Andre have spidst ovalt Tversnit, enkelte rundt ovalt eller firkantet. De fleste ere blot tilhuggede, men ikke faa ere dog slebne ved Eggen paa begge Sider. Banen er paa nogle but, paa andre mere eller mindre spids. Fælles for dem alle er den raa Tildannelse og den ringe Omhu, som er anvendt paa Formen. Størrelsen er meget forskjellig ved de fuldstændige Exemplarer, idet Længden varierer mellem 7.8 og 17 cm.; de fleste nærme sig dog mere til det sidste Maal. Fundet adskiller sig, som det vil sees, fra de almindelige Værkstedfund fra Stenalderen derved, at Tilvirkningen af Flintsager her synes at have været det underordnede, medens der findes Sager af andre Stenarter i Mængde, hvoraf kun faa Spor ere trufne paa de tidligere opdagede Værksteder. Mærkeligt nok kjendtes fra tidligere Fund kun meget faa Stenkiler af den eiendommelige Art, som her er saa stærkt repræsenteret. I Universitetets Samling havdes kun 5, No. 4867 fra Sandbakken i Raade (Aarsb. 1869 S. 76 No. 32; er ikke, som der antaget af Flint); No. 7986 fra Sigersvold i Vanse (Aarsb. 1877 S. 2 no.7, afbildet der fig. 2 og i NO. 4); No. 8353 fra Spydeberg i Smaalenene (samme Aarsb. S. 24 no. 114); No. 9177 fra Løken i Spydeberg (ovfr. No. 5) og det nedenfor under No. 108 anførte Stykke fra Skollenborg i Aremark. 1. Fundet har i sin Helhed mærkelig Overensstemmelse med det i Bidrag til Bohusl. fornminnen och historia I S. 75 no. 56 og S. 328 no. 138 omtalte fra Ske Sogn i det nordlige Bohuslen, i hvilket dog Kilerne med spidst ovalt Tversnit synes at have Overvegten, ikke de trekantede. 9788-9797. 9825-9829. ¹) Lignende Former haves af Flint i Syd-Sverige og Danmark, se Sv. forns. 11. 12. Madsen, Stenalderen pl. 3, 4. pl. 22, 3-5 (synes der at høre til Stenalderens tidligere Del).