Plader
Forskjellige Plader af forgyldt Bronce med halvophøiede stærkt forgyldte Figurer, der efter sine Fremstillinger maa antages at have tilhørt et større Relikvieskrin fra den ældre Middelalder, men som nu ere anbragte som Forsiringer paa et Egetræs Skab, der formodentlig er arbeidet i den første Halvdel af det 17de Aarhundrede. Skabet bestaar af to Dele, en større Overdel og et mindre Fodstykke, hvis Ryg ogsaa er indrettet som Skab, medens Forsiden optages af to dreiede Søiler. Skabets Høide er 1,44, Bredden 0,59 med fremspringende Gesims og Sokkel. Pladerne ere alle anbragte paa den øverste Del af Skabet, nemlig: I Døren to næsten firkantede Plader, 0,182 høie. Den øverste fremstiller Christus, dømmende Levende og Døde. Han sidder paa Regnbuen med Livets Bog i venstre Haand, støttet mod Knæet, medens den høire er løftet og med tre oprakte Fingre. Hans Hoved er omgivet med korssmykket Glorie og paa begge Sider med Udødelighedens Tegn (runer) og (runer). begge med Kors. Figuren er helt omgivet af en spids oval Ramme, hvorpaa er fæstet 8 flade, runde rødfarvede Træknapper, der vistnok skal forestille eller erstatte Stene. I Hjørnerne sees de fire Evangelisters symbolske Mærker, alle bevingede og med Glorie. Johannes er fremstillet i Menneskeskikkelse, men med Ørnehoved. - Den nederste Plade er optaget af to staaende Figurer med Glorie, formentlig Apostle. Den ene har Skjæg, begge holder en Rulle i den ene Haand, men har ellers ingen Attributer. De staar i rundbuede Nicher. Paa den ene Smalside er to Plader med Fremstillinger, der meget ligner dem paa den sidst beskrevne, kun at der paa den nederste Plade ikke er mere end en Figur. Paa den anden Smalside er ogsaa to Plader, der hver fremstiller to Figurer, men uden Nicher. Den ene af disse Figurer synes kvindelig. Alle har Glorie, men ingen bestemte Kjendetegn. Øverst paa Skabet er et 0,115 bredt Baand sammensat af flere Stykker. Midt paa Fremsiden sees den korsfæstede fremstillet med aabne Øine, men uden Krone. Hovedet er uforholdmæssigt stort. Fødderne ere jævnsides og uden Naglegab. Paa hver Side af ham staar to Figurer, hvoraf de to nærmeste fremstiller Maria og Johannes. Nærmest Hjørnerne er to Pladestykker, som maa have hørt sammen, da de fremstiller Bebudelsen. Paa den ene sees Maria, paa den anden Engelen. - Paa den ene Smalside sees først en siddende Figur, der peger paa en opslaaet Bog, dernæst Maria med Barnet, der mødes af Jaspar og Melchior, medens Baltazar har faaet Plads paa den anden Side. Hver af disse Bordens Figurer er anbragt indenfor en lav Rundbue med ulige smykkede Søiler. Den øvrige Del af sidstnævnte Side optages af en endnu ufoklaret Fremstilling: en siddende Dommer, der har den høire Haand løftet, medens den venstre holder et Sværd, der hviler mod venstre Skulder. Sværdet er i balg. Foran Dommeren men med Ryggen vendt mod ham, staar en kvindelig(?) Helgen, der synes at segne, medens hun med høire Haand peger mod Himmelen. Foran hende staar to Børn, der begge bærer enten Stene eller Frugter i sin Kjoleflig og en tredie lidt større Figur, der holder en Rulle i Haanden ligesom det ene Barn. Ovenfor Borden er paa den underste Del af Gesimsen fæstet et smalt krumbøiet eller hvælvet Broncebaand tæt forsiret med Ruder og lillielignende Ornamenter, der ere malede med brun Fernis paa den forgyldte Grund; desuden er her anbragt en tæt Række flade røde Knapper lig dem paa Dørpladen. Skabet har i de sidste Menneskealdere havt Plads paa Flaavær, søndre Søndmøre, men skal efter Sagnet være kommet fra Sælø. Det kan i denne Forbindelse bemærkes, at det ene Relikvieskrin i Mus_ets Samling, det fra St. Thomas`s Kirke paa Filefjæld, blev skjenket af samme Mand, der dengang ogsaa eiede dette Skab, den sidst afdøde Landhandler Wiig paa Flaavær. Den i Urda II S. 378 nævnte Lensmand Leganger var kun Overbringer. Skabet blev skjænket af Kjøbmand C. Sundt