Øks
Økse af jern med del af isiddende skaft. Øksen er en såkaldt skægøkse. Den har lige overkant, svagt hull æg samt nedadhængende skæg, som er ret afskåret. Endvidere skaftflige på undersiden. Den er 18,0 cm lang og måler fra oversiden til skægget underside 8,4 cm, fra overside til skaftfligenes spidser 4,5 cm. På smalleste sted o. midten måler den fra over-underside 1,8 cm. Dens største bredde, bagest ved skafthullet er 5,0 cm. På plads i skafhullet sidder ca. 9,5 cm af skaftet. Datering: Økse af type C (iflg. J. Petersen), fig. 32, p. 39. Typen def. som flg.: ret overkant, ingen skaftflige på oversiden, bredden bag skafthullet tiltagende, hvilket stemmer overens. Typen er begrænset til Trøndelag og Nordland. Den synes ikke at forekomme i Norge før i sen folkevandringstid. Iflg. G. Gjessing kan typen deles i to: 1. Skægget bliver spidst, samt 2. Skægget ret afskåret (som denne). Begge i brug antagelig fra første halvdel af 600-årene. Typen med ret afskåret skæg går ned i begyndelsen af vikingetid. Dateres (fundet set som helhed) til 0-800, dvs. overgangen merovinger/vikingetid.