slagg
Solderesten fra vask af makroprøve P1. Solderesten indeholdt (opdelt i forskellige poser): Slagge med løbeform, enten i form af en afsluttet slagge-pølse eller som en del af en større slaggekage (flad og max et par cm tyk). En stor mængde irregulære og flade klumper af slagge, oftest maksimalt 4 cm store, mens mange er mindre. Slaggeklumper med fastbrændt rødbrændt ler og helt sintret og opboblet ler (foto 5915-17). Helt forglassede klumper, blålige/grønlige sten? Og en helt nærmest gennemsigtig grønlig lille umiddelbart svejsekugle samt et slaggefragment med tydeligt aftryk af trækul (foto 5929-31). Slaggekugler/smedekugler på op til 0,8 cm i dia., mange irregulære kugler. (foto 5918-20). Svejsekugler på 0,1-0,3 cm i dia. (foto 5921-23). Smedeskæl/hammerskæl (foto 5927-28), primært grove skel, de største 0,9 cm, de mindste 0,1-0,2 cm. Magnetiske småfragmenter, maksimalt 0,5 cm store. Og den resterende del af solderesten, som består af grus/småsten og småfragmenter.
Prøven indsendt til metallurgisk analyse:
Fra denne prøve blev der analyseret 16 hammerskæl og 7 slaggekugler (se detaljer i rapport). Desuden blev der analyseret tre slagger.
Igen er der tale om hammerskæl og slaggekugler fra såvel primær som sekundær smedning, og tre skæl af ler tyder på opkulning. Fra sekundær smedning stammer således 5 hammerskæl og en enkelt slaggekugle. Det er da også usædvanligt, at der dannes slaggekugler ved sekundær smedning, da det rene jernoxid har et meget højt smeltepunkt. Det er dog vist ved eksperimenter, at kugler af jernoxid kan dannes hvis jernet bliver overophedet. Det kan eventuel ske i sammenhæng med svejsning eller i de sidste trin af primærsmedningen. I begge disse processer kræves der således en opvarmning til over 1200 grader, altså væsentligt højere end de 800-900 grader, som smeden anvender ved normal (sekundær) smedning.
Majoriteten af hammerskæl og slaggekugler (8 hammerskæl og 6 slaggekugler) har deres oprindelse i primær smedning af luppejern. Den kemiske sammensætning af disse slaggekugler er næsten identisk med de tilsvarende slaggekugler fra F30 (figur 20), hvilket viser, at materialet i begge prøver må stamme fra samme proces, altså rensningen af samme jernluppe. Skællene af smeltet ler tyder, ligesom lerkuglerne fra F30, på at der også har været opkullet jern i værkstedet.Slaggernes sammensætninger er ret kraftigt varierende, hvilket tyder på, at flere forskellige lupper er blevet renset på stedet. Én af analyserne er næsten identisk med analyserne af slaggekuglerne, og det er sandsynligt, at der her er tale om spor efter den sidste luppe, som blev renset i essen (F100). Alle slaggerne synes at være opstået ved primær smedning. En af slaggerne (F31 C) indeholdt da også et stykke uforarbejdet, porøst jern, som sandsynligvis er et fragment af en af de rensede lupper. Prøven er videresendt til analyser ved UV GAL/Riksantikvarieämbetet.
