DigitaltMuseum

spenne

Lorange: " 678-679. to eiendommelige Broncespænder, der hver bestaar af en temmelig tyk Bøile, der i den ene Ende er dannet til en Skede for Naalen og i den anden til en liden Plade, hvorigjennem gaar en Stift, der holder Naalen, som ogsaa er af Bronce, og som er forlænget og bøiet saaledes, at den virker som en Spiral. I de skaalformede Spænder har Naalen, naar den er af Bronce, i Regelen netop samme Construction." Avbildet i Loranges katalog, s. 188, nr. 678.

ring

Hovedkatalogen: "Armring af Sølv, dannet af en fiirkantet tilhamret Stang, tilspidset ved Enderne og krumbøyd, saaledes at de kunne gribe ind i hinanden. 4 1/2 Tom. i ydre Diameter, vel 1/8 Tom. tyk og 2/8 Tom. bred, bestaar af 13 1/3 lødigt Sølv og veier 4 Lod 3 Qv og 40 Æs [62,28 g + 4,1682 g + 2,432 g]. Den fandtes om Benpiben af venstre Arm." Armring av sølv, i samsvar med beskrivelsen.

spinnehjul

Hovedkatalogen: "Leerskive, rund og gjennemboret, har været flad nedenunder og afrundert oventil, meget beskadiget. 1 5/8 Tom. i Diameter, Hullet vel 2/8 Tom.[0,65 cm] i Diameter, omtrent 3/8 Tom. tykkest."

hjul

Hovedkatalogen: "680 a,b. To Hjul eller Tridse af Bronze, 1 7/8 Tom. i Diameter, den ydre Rand dybt udhulet, 9/16 Tom. [1,46 cm] bred. Axen, som endnu tildels sidder i Hullets har været af Jern. Egerne dannet ved 9 gjenneborede runde Huller; her er Hjulene kun vel 3/16 Tom. [0,5 cm] tykke."

bein, ubrente

Hovedkatalogen: "b) endel af Kjævebenet af en Hest og en Hestetand."

bein, ubrente

Hovedkatalogen: "a) Levninger af Been, Menneskebeen, navnlig den Arm, hvorom Ringen fandtes"

skjoldbule

Hovedkatalogen: "Fragment af Jern, der synes at have hørt til en Skjoldbukkel."

kar

Hovedkatalogen: "Fragmenter af en Leerurne af ubestemmelig Form."

Halvdelen

Smaløx 6 Tom. lang|4 halvkugleformede Brikker, af brændt Ler, hvoraf den ene er noget større end de andre og har paa Overfladen to ophøiede Linier i Kors. Disse Linier deler sig ved Foden i tre Arme< (Fotnote: Disse Spillebrikker benyttedes ligesom de tidligere gjentagne Gange beskrevne af Glas, Ben og Sten til Tavlspil. Der var i Oldtiden forskjellige Slags Tavlspil, men man kjender ikke Reglerne for dem. Allerede i det ældgamle Digt Völuspaa omtales Bretspil som et Tidsfordriv for Aserne. Den fornemste blandt Brikkerne kaldtes Knefi og maa have været kjendelig fra de andre maaske saaledes som ovennævnte.) (cfr. den største Brikke i Ulltunafundet, der ved et treoddet Beslag er udmærket fremfor de andre). Endvidere |Halvdelen af et Slags Ringspænde af Sølv eller forsølvet Bronce. Ringen har været flad og aaben paa den ene Side. Ved hver Ende har den udvidet sig til firkantede med Slyngsirater dækkede Plader. Midt paa den gjenværende Plade er en liden indfattet halvrund Glasknap. Ogsaa ret over for Mundingen har Ringen havt en forsiret Plade. Baade Spændens Form og Ornamenter har irsk Præg, og kunde forsaavidt maaske rettest henføres til den yngre Jernalder.|en eiendommelig Beltespænde af Bronce med langt, firesidet, aabent Beslagstykke, der har været fæstet paa Remmen, og som ender i to spiraldannede Ornamenter med et bladformet Ornament i Midten. Disse Figurer har været fortinnede eller forsølvede. Spænden er 2 Tom. lang og 1 Tom. bred

brikker

Smaløx 6 Tom. lang|4 halvkugleformede Brikker, af brændt Ler, hvoraf den ene er noget større end de andre og har paa Overfladen to ophøiede Linier i Kors. Disse Linier deler sig ved Foden i tre Arme< (Fotnote: Disse Spillebrikker benyttedes ligesom de tidligere gjentagne Gange beskrevne af Glas, Ben og Sten til Tavlspil. Der var i Oldtiden forskjellige Slags Tavlspil, men man kjender ikke Reglerne for dem. Allerede i det ældgamle Digt Völuspaa omtales Bretspil som et Tidsfordriv for Aserne. Den fornemste blandt Brikkerne kaldtes Knefi og maa have været kjendelig fra de andre maaske saaledes som ovennævnte.) (cfr. den største Brikke i Ulltunafundet, der ved et treoddet Beslag er udmærket fremfor de andre). Endvidere |Halvdelen af et Slags Ringspænde af Sølv eller forsølvet Bronce. Ringen har været flad og aaben paa den ene Side. Ved hver Ende har den udvidet sig til firkantede med Slyngsirater dækkede Plader. Midt paa den gjenværende Plade er en liden indfattet halvrund Glasknap. Ogsaa ret over for Mundingen har Ringen havt en forsiret Plade. Baade Spændens Form og Ornamenter har irsk Præg, og kunde forsaavidt maaske rettest henføres til den yngre Jernalder.|en eiendommelig Beltespænde af Bronce med langt, firesidet, aabent Beslagstykke, der har været fæstet paa Remmen, og som ender i to spiraldannede Ornamenter med et bladformet Ornament i Midten. Disse Figurer har været fortinnede eller forsølvede. Spænden er 2 Tom. lang og 1 Tom. bred

brikker

Smaløx 6 Tom. lang|4 halvkugleformede Brikker, af brændt Ler, hvoraf den ene er noget større end de andre og har paa Overfladen to ophøiede Linier i Kors. Disse Linier deler sig ved Foden i tre Arme< (Fotnote: Disse Spillebrikker benyttedes ligesom de tidligere gjentagne Gange beskrevne af Glas, Ben og Sten til Tavlspil. Der var i Oldtiden forskjellige Slags Tavlspil, men man kjender ikke Reglerne for dem. Allerede i det ældgamle Digt Völuspaa omtales Bretspil som et Tidsfordriv for Aserne. Den fornemste blandt Brikkerne kaldtes Knefi og maa have været kjendelig fra de andre maaske saaledes som ovennævnte.) (cfr. den største Brikke i Ulltunafundet, der ved et treoddet Beslag er udmærket fremfor de andre). Endvidere |Halvdelen af et Slags Ringspænde af Sølv eller forsølvet Bronce. Ringen har været flad og aaben paa den ene Side. Ved hver Ende har den udvidet sig til firkantede med Slyngsirater dækkede Plader. Midt paa den gjenværende Plade er en liden indfattet halvrund Glasknap. Ogsaa ret over for Mundingen har Ringen havt en forsiret Plade. Baade Spændens Form og Ornamenter har irsk Præg, og kunde forsaavidt maaske rettest henføres til den yngre Jernalder.|en eiendommelig Beltespænde af Bronce med langt, firesidet, aabent Beslagstykke, der har været fæstet paa Remmen, og som ender i to spiraldannede Ornamenter med et bladformet Ornament i Midten. Disse Figurer har været fortinnede eller forsølvede. Spænden er 2 Tom. lang og 1 Tom. bred

sverd

Tveegget sverd av jern som Petersen: Vikingesverd fig. 101 uten knapp, men underhjaltet er lengre og omtrent jamnbreitt, omtrent som på fig. 132. Overhjaltet sitter nå litt skrått og underhjaltet et stykke oppe på tangen. Sverdet var meget forrustet etter mange års oppbevaring på garden, der var store løse og halvt løse rustflak, men det var helt, om enn litt forbøyet, og ble surret inn i gas for transport. Likevel knakk bladet nede ved odden før sverdet kunne endelig emballeres. Gasen kan ikke fjernes før sverdet har fått en foreløpig preparering, og det kan ennå ikke sies om brotet er reint så stykkene passer direkte sammen, men det kjennes slik. I så fall er lengden i alt 93,5 cm, målt tett langs bladet til tangeklinken. Overhjaltet er 10,7 cm, underhjaltet 16,5 cm. Funnet for mange år siden på Ytrehorne, Hornindal s. og p., Sogn og Fjordane, gnr. 11 bnr. 21, tett ved en ride- eller sledeveg som førte over elveosen, men nå er dyrket. Det lå 10 m fra elven, 25 m fra vatnet, en fot djupt. Gave fra Rasmus S. Kirkhorne, Hornindal, ved Fett Revisjon 2019: Tveegget sverd, Petersens type Q. Nederste del av klingen er brukket av og er tilstede, men den ytterste odden mangler. Selve klingen er svakt bøyd på midten.

spydspiss

Hovedkatalogen: "Spydblad af Jern, Fragment, der viser at det nedentil mod Skafthullet har gaaet skraat indad og været omtrent 2 1/2 Tom. bred med en skarp Ophøining langs Midten, der har forlenget sig ned over Skafthullet, der i [...] i den Del, der nu staar tilbage har været fiirkantet baade indvendig og udvendig med vel 1/2 Tom. [1,3 cm] lange Sider. Bladet har mindst været 7 Tom.[18,3 cm] langt; Skafthullet 3 Tom. [7,8 cm]. " Revisjon 2018: B830 består av én spydspiss, der bladet er ufullstendig.

kasserolle

Defekt kasserolle av bronse av samme form som B. 4511 d. (Ab. 1887 s. 121) og B. 5624 (B. M. Aarb. 1904, nr. 6, s. 52) og beslegtet med et lignende stykke fra Steinvik i Bjugn som er avbildet Ab. 1894, s. 139. Se ogsaa Joseph Anderson: Scotland in Pagan Times, s. 29. Det her foreliggende eksemplar har været ca. 15 cm. i tvermaal over randen med ca. 13 cm. langt skaft. Nu mangler det ytterste av skaftet, randen er meget defekt, og bunden løs tilstede. Midt i bunden er sat en tyk nagle med halvkugleformet hode indvendig. Avb. fig. 16

sverd

Tvæegget Sværd, forsætligen bøiet i en Halvcirkel. Klingen er nu 0,74 lang, men Odden mangler. Bredden ved Indrehjaltet 0,048. Midtranden er damasceret og er dannet af to kantsveitsede Stykker med stærkt snoet Krøldamas. Eggene ere særskilt tilsveitsede. Paa den ene Side er Hulranden nær Hjaltet i en Længde af 0,15 dækket med en glat Staalplade, hvori som Fabrikmærke er anbragt et liggende Kors og mellem dette og Hjaltet en kort ret Streg. Disse Mærker ere 0,004 brede og dannede af flettet Jerntraad. Indrehjaltet er ret, jævnbredt og 0,07 langt. Tangen er knækket og ufuldstændig. Yderhjaltet er 0,06 langt, af samme Form og med tresidet flad Knap

sverd

Sverd av jern som Petersen: Vikingesverd type C. Overhjaltet er som på fig. 58, men bare med den nedre linjedekorasjon på den ene siden; dette foreligger løst med en stump av tangen som ikke passer direkte til resten av tangen. Nedrehjaltet er som på fig. 57, men svakt kvelvet, uten rygging men i stedet med en tynn vulst langs midtlinjen på begge sider; nedrehjaltet har gått opp i sveisen og i den andre enden sitter fastrustet en stor stein. Bladet er enegget; små rester av sliren sitter fast i rusten; oddstykket foreligger løst, men aller ytterste odd mangler. Overhjatet er 8,9 cm breitt, 6 cm høgt. Underhjaltet 11 cm "breitt". Bladet er nå sammenlagt 65,5 cm langt, 6 cm breitt. Hovedfragmentet er fra oddbrotet til tangebrotet 72,5 cm langt Revisjon 2019: Det løse oddstykket mangler.

sverd

Tveegget sverd av jern som Petersen: Vikingesverd, fig. 98, uten knapp. Som på typeeksemplaret er hjaltene tvert avskåret, det nederste svakt krummet. Sverdet er sterkt forrustet. Det foreligger omtrent komplett i tre sammenhengende stykker med en samlet lengde av 89 cm. Det ytterste av odden manglet da det blev funnet. Fremkommet ved Bøes undersøkelse av en lang haug på lokaliteten Gamlehjellen ovenfor bygdeveien i utmark tilhørende g.nr. 53, Eide, Volda s. og pgd., Møre. Nogen barn hadde begynt å grave i den og funnet brente bein. Sverdet lå i rester av et brandflak optil en stor stein. Graven synes å ha vært utsatt for innbrudd i gammel tid. Se forøvrig Bøes beretning i arkivet Revisjon 2019: Tveegget sverd av jern, Petersen type M. Odden mangler delvis, og klingen er brukket på to steder. Underhjaltet er rektangulært med avrundede ender, mens overhjaltet har rette ender.

vevskje

Hovedkatalogen: "Spydblad af Jern, synes at have været ualmindelig langt og [...]; den tiloversblevene Del er næsten 9 Tom. lang og slutter sig til Skafthullet, der er stærkt udbøiet og endatil [?] i det tiloversblevne Del har en udvenig Diameter af 1 1/8 Tom. Revisjon 2018: B831 er en defekt vevskjei, 36 cm lang.

skjoldbule

Hovedkatalogen: "Skjoldbukkel; Fragmenter, der viser at den har været temmelig stor, rund noget fladtrykt og med smal horizontal Rand. Bukkelens Diameter 4 2/8 Tom. [11,09 cm], Randen omtrent 5 1/2 Tom. Inden i findes Levninger af Kul og forbrændte Been; den har saaledes sandsyndlivis tjent som Askeurne."

bøyle

Hovedkatalogen: "B778. Løber af Jern, bestaaende af en firesidet i begge Ender udhamret Stang; de udhamrede Ender ere sammen[...]; paa Midten sammenknebet; gjennem et Hul i den brede Del er indklinket en Spiger, hvis nedre Del er tilbagebøiet og omviklet saaledes at den danner et Øie. Den f[...] Del 3 2/8 Tom. lang og 1 1/8 Tom. bred; Spigeren 1 6/8 Tom.[4,6 cm] til Bøiningens Ende. Øiet 7/8 Tom. [2,3 cm] i ydre Diameter." Lorange: Bøile med Løber.